Når Ironman sætter gang i livsperspektivering

Yup yup, tilbage på bloggen, tilbage til virkelighedens projekter, tilbage til arbejd makeup og hår, og arbejd design og fashion!
Masser af sport selvfølgelig, og med ambitioner på et niveau som jeg skal til at udforske.

Ja, jeg måtte lige igennem en Ironman igen, for at få lidt livsperspektiv.

De sidste måneder op til sådan et projekt, så træner man riiiimelig mange timer hver dag.
Man skal ha styr på udholdenheden, og vænne sin krop til “smerte”, rykke grænser og til sidst overvinde sig selv gange 1000!

Men hvad så bagefter?
Somehow er man tom, en følelse af uvished der overrumpler en, for hva så nu?!?

Lige præcis den situation har jeg filosoferet meget over under mine lange turer op nordpå.
Jeg er kommet frem til, at hvis man skal stræbe efter at gennemføre et projekt som en Ironman, hvor man skal igennem et helt følelsesregistre, både månederne op til samt på selve dagen, så må det være lig projekter, som man egentlig er bange for, men helt vildt gerne vil have lykkes.
Ergo (nu kommer pointen 😛 ) så er det en fantastisk mulighed at gribe i sin tomme tilstand, et projekt som man ikke rigtig ved hvad kan, om hvorvidt det vil briste eller bære, og så bare gi den gas.

Man får i hvert fald blod på tanden efter mer.

Efter min første Ironman for to år siden, fandt jeg ud af at mit daværende job ikke gav mig nok!
Jeg sagde op og gik selvstændig.
De første måneder var barske, og jeg begyndte at kigge lidt rundt omkring efter fast job.
Pludselig mødte karma mig på min vej, og vi blev top gode venner, hvilket resulterede i at jeg nu lever som freelance makeup og hår stylist og har gjort det i halvandet år!
Yay tak IM for at du ville presse mig way to much!

Listen er lavet, 2016 efterår, bring it on bitch <3

Monster glad, skræmt og helt vild nervøs blev jeg spottet af kærlige venner ♥

Med medalje om halsen, og en slatten øl i maven – Yes jeg er glad og tilfreds!!

♠
Følg bloggerlicious på Bloglovin:

♠