For et halvt år siden gennemførte jeg min 3. Ironman, så skulle liiiige læse min racerapport som jeg skrev en uges tid efter, da jeg var blevet nogenlunde menneske igen. Nu sidder jeg så her i min sofa med løbende øjne og høje kinder og genlever den vildeste optursdag fuld af kærlighed. En Ironman er ikke bare et løb man skal igennem. Det er en rejse, hvor man kommer ud på den anden side som et nyt (og rimelig fysisk gennembrugt) menneske. Det er svært at forklare, men man kan sammenligne det med en spirituel rejse inklusiv seriøs sved på panden. Anyways så har jeg valgt at reposte det til ære for den mega awesome fede top tuned dag det…