Magtesløs

Denne blog er et skørt tiltag i periferien hos mig.

Det er sjældent jeg  laver et opslag, for føler det nemt bliver overfladisk men samtidig har jeg heller ikke lyst til at blive for personlig, for det rager jo ikke andre hvad der sker i min hjerne.

Men når jeg så kommer ud over den hurdel så vil jeg jo gerne være ærlig, tænk hvis jeg kunne finde ligesindet eller bedre endnu modsætninger der kunne sætte spørgsmålstegn ved mine udfordringer/tilgange til livet.

Livet handler jo om at udvikle sig. Så når muligheden kommer, kan man enten vælge at føle sig chikaneret af kritik, tage det personligt og tude lidt over det, eller man kan vælge at tage et ansvar og lytte for så at reflekterer over hvad der er blevet sagt.

Jeg er et utroligt følsomt væsen

Der før i tiden tog alt personligt, yup you know dårlig selvtillid og derfor enormt dygtig til ansvarsfralæggelse!

Det er virkelig noget jeg har arbejdet meget med og er blevet bedre. Vel os noget der kommer med alderen som i livserfaring. Hvis jeg vidste hvad jeg ved nu tilbage i teenagealderen, så ville tingene se anderledes ud! LOL!!

Mit liv pt er en rodebutik heldigvis med et par stærke standpunkter.

De stærke standpunkter er mit rocker fede job, min underskønne familie og loverboi, og veninder som jeg kan stole på <3

Mit største nemisis er min lejlighed.

Let me tell you how crappy livet kan være når man er magtesløs…

Vi flytter ind i en 160 m2 lejlighed med højt til loftet, originale stukke og døre fra 1865. Monster fed lejlighed.

Alt skal laves/ dvs males og gulvtæpperne skal af. Det er hvad vi går ind til. – måske et nyt køkken med tiden men små skridt.

Jeg har lidt af stress i mange år og har været sygemeldt et par gange. Så jeg tænker – det her skal nok blive godt for det er til at overskue – så svært er det jo ik at male!

Efter et halvt år hvor vi har malet en del og ordnet ligger vi en nat og sover sødt.

Vi blir vækket af noget der drypper og vi tænker – fuck vandhanen!

Nope – 3 steder i lejligheden drypper det ind grundet regnvejr, og køkkenet, der er syndflod.

Bestyrelsen hiver derefter lofterne ned for at se whats up og erkender at der er skimmelsvamp imellem etagerne..

Kort fortalt kæmper vi i et år for at få skaderne dækket af foreningen idet det selvfølgelig er kommet grundet huller i taget. Ergo not our fault.

Vi blir spist af med at det er vores skyld fordi vi ikke lufter ud!? Vi får advokater på nakken der opføre sig usandsynlig dårligt og det blir målt til at det er sundhedsskadeligt at bo her.

Vi får en stor fed fuck finger og jeg ender søvnløs i flere måneder, helt nede med stress og depression.

Efter lange diskutioner med diverse røvhuller aka advokater mm skriver jeg en mail til bestyrelsesformanden på godt dansk at nu slutter festen. Vi drikker en kaffe og jeg får sagt WTF!!!

Det ender med at de får lappet taget og vores loft efter at ha levet i så lang tid med spande flere steder, svamp, og generel klamhed… Remember Miss Jackson videoen? Yup thats my life..

Alt det lort fik ødelagt og udskudt vores lejlighedsprojekt for voldsomt.

Inspiration og energi havde forladt min sjæl.

Vi gik dog igang igen og endte med at vi rev næsten alle lofter ned i vores lejlighed. Det der svamp havde sku bredt sig lidt for meget, men at bruge en livstid på at nogle fjolser skulle erkende vores udfordringer?! nono…

Når jeg sir lofter er det for real et projekt!

Gipsplader, puds, jord og lange grene som man brugte i gamle dage til at isolere væltede ned i vores ansigter.

Halleluja for støvmasker og dragte.. Har aldrig hostet så meget sort klammo op før over så lang tid! Ad…
Vi satte selv nye gipslofter op, spartlede det hele, fik filt på og malet.

Jeg kan nu skrive håndværker på mit cv!

Det er et kæmpe projekt når man ikke har tid og har mistet motivationen.

Vi er næsten færdige. Efter 6 år. Men der er stadig vej, og jeg gider ik mer.

Jeg er træt, uinspireret og føler at jeg har mistet så meget at mit liv.

Kender i det – når man så endelig føler et hvis form for overskud, så sker der frygtelige ting i ens liv.

Man ender i en arbejdssituation der er lort (ikke nuværende) og man går ned fordi man er sårbar.

Man mister en kær på en HORRIBEL måde – må karma fucke dit liv!

Så please dont ask about the appartment .- ask about me <3